Jeg bor i Tingbjerg sammen med vel sådan ca. 5000 andre borgere. Jeg er på beboernettet for en månedlig 59-kroneseddel og for de penge kan jeg boltre mig på en 80 Mbit-forbindelse. At jeg har så fine forhold, skyldes formentlig at det kun er en brøkdel af beboerne i Tingbjerg, der har økonomisk råderum til at købe en computer og i tilgift yderst sparsomme it-kompetencer. Så hvad skal de bruge al den adgang til? Derfor får jeg kvalme af den aktuelle snak om infrastruktur og de mange kloge ord fra diverse kommissioner om ligegyldig teknologisk udvikling af dette og hint. Så fat dog, at det ikke handler om blyanter og papir, men om evnen til at udnytte kulturteknikkerne. Læse, skrive, regne, compute.

Tænde computeren, sende en e-mail, søge på nettet, bruge digital signatur til at få adgang til basale offentlige ydelser eller information af vigtighed for ens økonomi, helbred, sociale liv og samfundsdeltagelse - dette er mellem én og to femtedele (!) af befolkningen i praksis afskåret fra. De er it-ramte.

Vi skulle alle sammen skamme os. Vi skulle skamme os over, at vi ikke bruger tid på vores nærmeste og sætter dem ind i, hvordan de kan bruge en computer til information, kommunikation og inklusion. Vi skulle skamme os over, at vi har en regering og et folketing, der tænker mere på morgendagens avisoverskrifter end at få rykket på de virkeligt vigtige/haster-sager. Vi skulle skamme os over, at vi som elite har skabt et samfund, der spekulerer mere i at skrive lange cover-my-ass-rapporter end at tage fat om nældens rødder - menneske for menneske.

Regeringen - med den nye "progressive" it-minister i spidsen - virker pt. handlingslammet, ja, nærmest ligeglad, og tidligere tiders snak om samfundets sammenhængskraft er gået helt i glemmebogen. Der sprøjtes hensigtserklæringer og it-strategier ud i en lind strøm, men for mig at se er det rådden vin på smadrede flasker. Det er gabende tom snak med fokus på at få
oppositionen til at holde time-out i sommervarmen, og det ser ud til at dette uambitiøse og udemokratiske mål er nået til fulde.

Oppositionen kom for nylig med det vel nok dummeste forslag, jeg har set i nyere tid. Vi skal nemlig arbejde 12 minutter mere om dagen, hvis vi vil redde den danske velfærdsmodel. 12 minutter! Halløj! Man kan spare minimum 30 minutter om dagen, hvis man udnytter de digitale muligheder bare en anelse bedre. Hvilket også vil skabe øget arbejdsglæde, mere innovation,
bedre service, bedre konkurrenceevne, øget indtjening. Dokumenteret. Hvad fanden vil 12 minutter mere af ingenting give?! Det er selvfølgelig ikke alle, der arbejder med it eller foran en computer, men det betyder ikke, at der ikke kan fifles med struktur, proces og metode. Tænk kreativt. Kom op i gear. Kæmp. Glem industrisamfundet, kære opposition.

En gennemgribende national indsats er påkrævet. Om man kalder den PC-kørekort®, e-Borger, it-borger, Just DO-IT® eller noget helt femte er mig inderligt ligegyldigt, men at man intet målbart, fremadskuende foretager sig, kan gøre mig harm. Socialt, digitalt, rødglødende indigneret.

Nå, det var dagens sure opstød. Ovenstående er skrevet af mig personligt. Hvis du vil brokke dig over indholdet - ja, hælde galde ud i samme stil - så giv venligst mig hele skylden. Min arbejdsgiver, mine venner, min familie, min skakklubformand og min kanariefugl havde intet med det at gøre. Hav en fin dag ;-)