I dag er der noget paradoksalt i at virksomheder, offentlige som private, har sprunget den formelle styringsmodel af IT'en over og er gået direkte ned og begyndt at procesoptimere. Da IT-governance er et styringsværktøj, består paradokset i at man i stedet for at styre ovenfra og ned i organisationen, vælger man tilsyneladende at lade underliggende projekter forplante sig opefter i organisationen. Mange ser IT-governance som et forældet og uvedkommende styringsredskab. I stedet har man kastet sig over forretningsprocesserne i organisationen. Dette er naturligt bl.a. i forbindelse med det store fokus der i dag er på IT-arkitektur, der netop fokuserer indsatsen omkring processerne og data.
Imidlertid kan IT-governance være redskabet der specificerer hvem i organisationen der har ansvar for de forskellige optimeringsprocesser og samtidig specificerer mål og rammer for denne udvikling. Dette ville mange steder resultere i en mindre overordnet (fokus fra topledelsen) tilgang til IT-arkitekturen og på den måde gøre fx arkitekturprojekter mere eller mindre specialiseret og afdelingsafhængigt.
Lad det være slået fast med det samme, IT-governance tjener det formål at den øverste ledelse kan specificere hvem i organisationen der må tage hvilke beslutninger inden for IT og samtidig klarlægger hvordan effekten af beslutningerne skal måles med henblik på at validere om projekterne/investeringer fokuserer organisationen imod "den ønskede adfærd". Det er topledelsens ansvar at specificere organisationen ønskede adfærd. Således er IT-governance stærkt relateret til en "alm." governance-model der på samme måde specificerer kompetencer og ansvarsområder for personalet i organisationen. "Den ønskede adfærd" relaterer sig til de strategiske, organisatoriske, markedsmæssige, etc. mål som topledelsen har specificeret for den samlede organisation. På den måde er "den ønskede adfærd" en sammensmeltning mellem strategi og mål for organisationen, der på IT-området brydes ned i IT-relevante styringsværktøjer. Ved at kombinere dette med en eksplicit plan over IT-beslutningskompetencer i organisationen har man en IT-governance-model.
Simpelt, men tilsyneladende aldeles usexet. Fokuset på procesoptimeringen kunne på denne måde blive styret mere formelt og samtidig underbygge den samlede vision for organisationen. Et problem med IT-governance, er at det er tale om en model der tvinges ned over organisationen oppe fra og ned. Uden at have noget belæg for det kunne man forestille sig, at vi her i Danmark, med vores (danskernes) til stadighed demokratiske styringsform, vil have svært ved at gennemtrumfe en styringsmodel oppe fra. Det er i stedet for meget mere konkret, og lige til, at begynde med at se på forretningsprocesserne. Her er der brug for konkrete tiltag og et konkret fokus, da mange forskellige fokus ofte er ensbetydende med manglende overblik.
It-governance skal aligne forretning og dennes understøttelse imod et fælles mål og alle beslutninger og initiativer skal begrundes og styres efter dette mål. It-governance skal være et bevidst valg og ikke en administrativ syltekrukke for manglende ansvar.
