Jeg har tidligere blogget om den uheldige blanding af arrogance og klynk, som jeg hævder, karakteriserer it.
Jeg lovede at vende tilbage med et selvransagende bud på, hvad der kunne være et alternativ, men det er vist på sin plads allerførst at indrømme, at jeg ikke finder den påståede arrogance helt ubegrundet.

To former for arrogance
Der findes nemlig to former for arrogance: Den, der er tom, ren facade fordi der intet reelt er bag og den, der har en vis form for berettigelse, fordi den opstår af reelle resultater, en fremtrædende position eller fremragende evner. It’s arrogance hører til den sidstnævnte. Den er ikke flatterende, men den skyldes, at teknologien og kompetencerne, vi er så fascinerede og optagede af, faktisk har skabt omfattende ændringerne og voldsomt mange nye muligheder for os alle. Noget har vi da at have det i!

Hvad skal der til?
Men nu til emnet: Hvad skal vi gøre for at blive en del af det gode selskab i stedet for at klynke over at blive holdt uden for?
Vi skal lære at tale forretningens sprog, siges det. Vi må anstrenge os for at formulere os på en sådan måde, at vores kolleger i andre afdelinger, i andre brancher eller i andre fag kan forstå, hvad vi siger. Vi må lære os at benytte termer fra de fagområder, der nu en gang har lydhørhed. Først og fremmest økonomi og dernæst organisations- og ledelsesteori. Vi skal lære at være strateger ved at tale om strategier.

Antropologer på feltstudium?
Har man hørt magen? Er vi antropologer på feltstudium eller måske immigranter, som det nu er gået op for, at de er fremmede i en anden kultur?
Den underliggende modstilling af it og forretning er efter min mening ganske enkelt falsk. Og den cementerer kun det kunstige skel, vi så selvplageriske opretholder. ”Min direktør forstår mig ikke”, er jo ikke et udsagn, der kan bruges til hverken at få sympati eller at tilrettelægge måder at komme ud af tilstanden på. Vi ynker os selv over at tale et sprog, som kun er for de indviede og mener åbenbart, at noget tilsvarende gælder for andre fagfolk. Forstået sådan, at vi må henvise til en tolkning for overhovedet at komme i dialog.
Hvad nu hvis vi i stedet antog, at der findes et fælles sprog, som ganske enkelt handler om sagen og ikke om dette eller hint fags selvforståelse og selvfølelse? Ganske vist er det åbenbart, at alle brancher, fagtraditioner, sociallag og tider har deres sprogbrug af mere eller mindre esoterisk tilsnit. Men at det skulle være udelukket ved hjælp af en passende ydmyghed over for selve sagen, det anser jeg for at være en ren fallit-erklæring.

En hemmelig udfordring
Eller tager jeg fejl? Ligger der i virkeligheden under den forudsatte modstilling mellem it og forretning, at vi kunne have en dagsorden, som er en anden end vores virksomheds? Kæmper vi med en hemmelig udfordring, at faget eller teknologien har sine egne målsætninger, sin egen drivkraft, som pr. definition er fremmed for dét at drive virksomhed?
Det kunne være tilfældet, hvis vi udelukkende tænker ud fra den fascination af teknologien og dens muligheder, som vi vel alle lider under. Vi er med rette stolte af, hvad it har bidraget med, og vi kan næsten ikke holde os tilbage, når nye løsninger byder sig til, og vi får øje på alt, hvad de kan udrette. Det er ikke alene i orden, det er også nødvendigt at have det sådan: At være en lille smule forført af sit fag.
Men hvis fascinationen og stoltheden over faget aldrig møder realiteterne, hvis vi ikke bevæger os ud af laboratoriet og maskinstuen i tanke og handling, så vil vi altid komme til at lege alene. Det vil formentlig aldrig komme på tale at tage os med på råd, hvis vores eneste bidrag er fagligheden.

Anstrengelsen
Uanset hvor opsatte vi er på at bidrage med alt det, vi kan, så må det ikke ske ved at fastholde vores it-lingo. Den anstrengelse, vi i stedet skal gøre os, er imidlertid heller ikke at tale som de andre i kliken, for at de skal synes om os. Nej, det er at tale ud fra den ægte interesse for vores arbejdsplads’ tilstand og fremgang, som vi forhåbentlig alle har. Inklusive de kolleger og de chefer, som vi så gerne vil lege med.
Vi skal bruge vores sunde fornuft og anstrenge vores indlevelsesevne. Og vi skal gøre det med afsæt i den kendsgerning, at der ikke er noget fag, der har monopol på at forstå ”forretningen”. Der findes ingen professionel dialekt, der er den bedste eller rigtige til at indfange alle målene med og alle aspekterne ved det at drive forretning.
Savner vi eksempler på, at det forholder sig sådan, så kan vi jo bare tænke på vellykkede it-projekter. Deres succes skyldes så godt som altid, at de følte eller faktiske modsætninger er blevet opløst eller blot begavet håndteret ud fra en fælles interesse for at nå projektets mål.
Vi har som alle andre vores bidrag at yde, og vi skal gøre det med stolthed over, hvad vi kan, men samtidig med en ydmyghed over for det faktum, at vi skal dele anstrengelserne og resultaterne med andre.