Zonen:
Grøn it
2
Hvornår er en grøn-IT strategi - i realiteten - grøn?
Publiceret i zonen: Grøn it | 0 kommentarer | 15.05.2008 14:37:59 |

Ifølge en analyse udført af IDC i år svarer godt 30% af adspurgte danske virksomheder ja til spørgsmålet om, hvorvidt de har en grøn-IT strategi. Det er et imponerende tal, synes jeg. Der er ingen af de virksomheder jeg kender, der ville kunne svare ja.

I samme IDC er der på den anden side 40% af virksomhederne, der svarer, at de ikke ved, hvad grøn-IT er. Ærlighed er en dyd. Mit gæt er, at en del af virksomhederne i den første kategori i bedste fald blot har troet, at de forstod spørgsmålet. Det er nemlig langt fra et banalt spørgsmål.

For alt for mange er grøn-IT et spørgsmål om at virtualisere, om mere effektiv køling i serverrummet, om at skifte stationære PC’ere ud med bærbare og om at bruge strømspareskinner. Med andre ord, det handler om at nedbringe IT-ressourcernes CO2-aftryk. Og selvfølgelig disse spørgsmål er elementer i en gennemført grøn-IT strategi. Men der er mange flere – og i realiteten væsentligere spørgsmål – at forholde sig til.

Grøn-IT handler om miljø – om klima og affald – om energi forbrug og om skrotning af udtjent udstyr. Hvad angår energiforbruget og dermed CO2 produktionen er IT ansvarlig for ca. 2 procent af den globale produktion. Ikke voldsomt meget i lyset af, at vi muligvis skal reducere vores nuværende CO2 produktion med 80% for at imødegå den globale opvarmning. Ydermere stammer størstedelen af en computers CO2 aftryk fra dens produktion og bortskaffelse – ikke fra brugen af den. Hvis Moore’s lov sagde 3 år, og vi derfor ikke skulle skifte udstyr helt så ofte, ville computeren’s CO2 bidragvære markant mindre. Tænk på det næste gang hardware pusheren kommer på besøg…

Almindelig købmandsregning foreskriver at 98% af CO2 produktionen forårsages af andet end IT. Men også denne del må en god grøn-IT strategi omfatte. Det er her IT for alvor kan gøre en forskel. Tænk på fleet management, video conferencing, bygningsklimastyring, intelligent trafikstyring, ERP, e-commerce og fortsæt selv listen. I alle tilfælde områder, hvor IT medvirker til en kraftig effektivisering af energiforbruget. Uden computeren ville forbruget være flangt større.

Den grønne IT-strategi er først rigtig grøn, når den ikke blot forholder sig til IT som en miljøbelaster, men i endnu højere grad sætter mål for brugen af IT til at reducere miljøbelastning. Jeg tvivler på, at ret mange af de virksomheder, der angiver at have en grøn-IT strategi, har indtænkt f.eks. klimaet på toiletterne eller temperaturen i kantinen. Men det er i denne type applikationer – grøn anvendelse af IT – at potentialet ligger. Både for det globale klima  og – mere pragmatisk – dansk eksport.

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Gæst
Din kommentar:

Indtast dit navn:

Indtast din e-mail:

 
Vi forbeholder os ret til at slette kommentarer,
der ikke overholder vores regelsæt.
Læs regelsættet

Svar