Benjamin Willum Funder
Benjamin Willum Funder

Politisk Konsulent
1
Invitation til visionskonference
0 kommentarer | 28.05.2009 11:18:20 |

CIO Innovation Forums visionskonference
Danmark har brug for en ny digital samfundsvision, som tager udgangspunkt i, at der skal skabes, produceres og distribueres med it – ikke bare forbruges. I denne anledning inviterer CIO Innovation Forum til visionskonference d. 10. juni. kl. 08.30. Deltagelse i arrangementet er gratis.

Konferencen finder sted på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1606 København V.
Klik her for at se programmet for dagen i PDF format*.

Hvorfor en ny digital vision?
Den globale finanskrise, klimaforandringerne og ressourceknaphed stiller krav til verdenssamfundene om en hel bølge af nye, mere effektive og langt mere bæredygtige løsninger i de kommende år. Innovation, som kun kan blive virkelighed ved hjælp af it. Men hvordan styrker vi den digitale innovation i Danmark, så fremtidens løsninger bliver udviklet her?

Hvis vi ønsker, at morgendagens borger i Danmark skal have samme livsvilkår og velstandsniveau, som vi har i dag, må vi nødvendigvis arbejde for at sikre Danmark fortsat ligger helt i front når det gælder digital innovation. Vores evne til at håndtere og skabe ved hjælp af informationsteknologi og udnytte dens muligheder – som mennesker, som virksomheder, som samfund - afgør mere end noget andet vilkårene for fremtidens vækst og velstand.

Om CIO Innovation Forum
CIO Innovation Forum – Danmarks digitale innovationstænketank – inviterer til en visionskonference om ”Det Digitale Skabersamfund”. På konferencen gives der inspiratoriske oplæg fra internationale forskere og erhvervsledere, CIO Innovation Forum fremlægger sin vision for et digitalt skabersamfund og der sluttes af med en paneldebat om udfordringen.

CIO Innovation Forum er etableret i et samarbejde mellem DANSK IT og Computerworld (DK). I dette forum er der fokus på optimering af anvendelsen af IT for derigennem af fremme innovation. Du kan i øvrigt læse mere om CIO Innovation Forum her!

Tilmelding
Tilmelding sker til CIO Innovation Forums sekretariat v/Benjamin Willum Funder, DANSK IT, e-post: bwf@dansk-it.dk eller tlf. 33 17 97 72. 


* (VED PROBLEMER MED LINK I TEKST) http://www.dansk-it.dk/filer/Program_CIO_IF-aarskonference_juni2009.pdf

Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.
Gæst
Din kommentar:

Indtast dit navn:

Indtast din e-mail:

 
Vi forbeholder os ret til at slette kommentarer,
der ikke overholder vores regelsæt.
Læs regelsættet

Svar